Velkommen til Mads

Mads Rose Johansen starter som fysioterapeut hos os fredag 1. december! Med Mads bliver klinikken beriget med en erfaren og motiveret fysioterapeut, og vi er så glade for, at han skal være en del af holdet.

Mads har arbejdet som fysioterapeut gennem en årrække, og han har beskæftiget sig med alt lige fra elitesportsudøvere til mennesker med gigt. Helt i tråd med klinikkens filosofi er hans tilgang til fysioterapien aktiv, hvor vi gennem bevægelse hjælper kroppen bedst muligt på rette kurs.

”Som behandler ser jeg på det menneske, jeg skal hjælpe som et unikt individ med udfordringer og potentiale. I samarbejde med dig vil jeg hjælpe dig med bedre at håndtere smerter, skabe mere bevægelighed, gøre dig stærkere og vigtigst af alt: hjælpe dig med at genvinde en meningsfuld hverdag. Det er den primære motivation i mit arbejde”, siger Mads.

Selvom Mads først starter om nogle dage, så er hans kalender åben, så du allerede nu har mulighed for at booke tider hos ham. Ring på 46350982 eller skriv til os på info@roskilde-fysioterapi.dk eller via hjemmesiden, så finder vi en tid til dig.

Vi glæder os meget til, at Mads bliver en del af familien hos Roskilde Fysioterapi, og vi håber, at I alle vil tage rigtig godt imod ham. Han er nemlig både sød, rar og superdygtig.

Velkommen Mads!