Patienter med henvisning kan træne

Må du træne hos os eller ej? Vi får lige nu mange henvendelser og kan nu komme med seneste nyt.

Udmeldingen i forhold til restriktioner og træning, som gælder fra d. onsdag d. 9/12 er:

  • Patienter med henvisning fra lægen kan fortsat træne i vores træningscenter
  • Brugere af vores træningscenter, som træner UDEN henvisning, må desværre vente med at træne, til de nuværende restriktioner lempes.

Årsagen til at der differentieres er, at patienter med henvisning træner på baggrund af en lægelig vurdering af, det er afgørende for deres funktion, genoptræning eller for at mindske deres smerter.

Vi er naturligvis kede af, at nogle af vores skønne brugere desværre må holde pause med træningen, men omvendt håber vi, at i har forståelse for situationen.

Rådgivning over telefon eller video

Føler du dig ikke tryg ved at komme hos os, kan vi tilbyde rådgivning over telefonen eller via video. Du er meget velkommen til at ringe og booke telefon- eller videorådgivning, hvis det passer dig bedre end at møde op.

Pas på jer selv og hinanden!

De bedste hilsner.

Roskilde Fysioterapi