Træning hos Roskilde Fysioterapi
Du har rigtig gode muligheder for at træne hos Roskilde Fysioterapi. Vi har et veludstyret træningscenter med mange maskiner, hvor der er noget for enhver smag og behov. Holdtræning fylder også meget på programmet, og vi har en række hold, der er tilpasset forskellige typer af udfordringer, som kroppen kan give dig både ved kroniske lidelser og forbigående skader. Hvis du har behov for at træne individuelt, eller ønsker du sparring og at blive fulgt træningsmæssigt af en af vores dygtige fysioterapeuter, er det også en mulighed.
Al træning hos Roskilde Fysioterapi er kendetegnet ved at være både positiv og seriøs. Da vi har mange faste brugere af vores træningscenter og på vores hold, så har vi det både sjovt og hyggeligt sammen.
Kom og vær med!
Individuel træning
Mange af vores brugere af træningscentret træner på egen hånd, og en del benytter sig af muligheden for at have en fysioterapeut med på sidelinjen til sparring og opmuntring. Alle der træner hos os bliver vejledt af en fysioterapeut, som med baggrund i den nyeste viden på feltet tilrettelægger træningen efter præcis dit niveau og mål med træningen.
Når du træner individuelt, har du både mulighed for at købe klippekort eller at betale fra gang til gang, hvis du fx træner sammen med en fysioterapeut, eller hvis din genoptræning er dækket af en privat forsikring. Du kan bruge træningscentret i hele vores åbningstid.
Holdtræning
Vi har holdtræning de fleste dage i ugen hos Roskilde Fysioterapi. Alle fysioterapeuter er erfarne undervisere og har forskellige specialområder, som de dækker på holdtræningen.
Holdtræningen foregår i forholdsvis små grupper på maks. 10 deltagere, og det gør, at vi hele tiden kan være opmærksomme og rådgive undervejs, hvis du fx har problemer med at gennemføre bestemte øvelser. De små hold betyder også, at vi efterhånden lærer hinanden godt og kende, og det giver en fin stemning og tryghed i træningen, som vi ved, at mange af vores patienter og brugere sætter pris på.