Genoptræning efter operation

En operation er ofte en stor belastning for kroppen. Men med målrettet genoptræning kan du blive hjulpet trygt og sikkert tilbage. Vi har specialviden på området og kan derfor planlægge et individuelt genoptræningsforløb, som hjælper dig bedst muligt med at få krop og muskler i gang igen.

Genoptræning er relevant efter mange forskellige typer af operationer. Det kan fx være følgende operationer:

  • Knæoperationer (korsbånd, menisk, brusk)
  • Kikkertoperationer
  • Nyt knæ
  • Ny hofte
  • Skulderoperationer
  • Rygoperationer (fx diskusprolaps, spondylodese)
  • Andre operationer, herunder hjerteoperationer

Genoptræning er nødvendig

For at få det bedst mulige udbytte af en operation er genoptræning nødvendig. Genoptræningen begynder med en konsultation, hvor din fysioterapeut vil tale grundigt med dig om din situation, undersøge dig og derudfra vurdere dine behov. Herefter lægger I sammen en plan for, hvordan dit genoptræningsforløb kan stykkes sammen, så det passer bedst til dig.

Har du været gennem en operation, og skal du i gang med at træne din krop igen? Kontakt os endelig og bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig.