Teamet bag Roskilde Fysioterapi
Mød teamet bag Roskilde Fysioterapi. Hos Roskilde Fysioterapi er du og din krop vores vigtigste fokus, og vores fysioterapeuter står klar til at hjælpe dig. Uanset om du er ramt af en forbigående skade i kroppen, eller du døjer med problemer, der er betinget af kronisk sygdom, så har vi både erfaringen og kompetencerne, som kan hjælpe dig.
Vi er syv fysioterapeuter, en sekretær og en kommunikationskonsulent. Vi er alle erfarne indenfor vores fag, og vi sørger for løbende at videreuddanne os, så vi er klar til at give dig en professionel fysioterapeutisk behandling baseret på seneste viden indenfor hver vores specialområder. Har du en problemstilling, som er særlig kompleks, eller som blot kræver vurdering af flere, så trækker vi ofte på hinandens kompetencer. Det vigtigste for os er, at du får optimal behandling uanset, hvilke udfordringer din krop, den giver dig.