Sportsskader

Hos Roskilde Fysioterapi hjælper vi dig tilbage til din sport med genoptræning, som er tilrettelagt præcist til dig og din aktuelle skadessituation.

Sportsskader kan typisk inddeles i to overordnede grupper:

  • Akutte sportsskader
  • Overbelastningsskader

Akutte sportsskader

En akut sportsskade opstår under fysisk aktivitet og sport fx løb, cykling, kampsport, fod- eller håndbold. Det kan være en pludselig bevægelse, at du træder forkert eller laver et for voldsomt afsæt. Det kan være mange forskellige situationer, der udløser din skade. Den akutte skade giver symptomer efter kort tid, og den akutte situation betyder, at du skal stoppe med din aktivitet med det samme.

De akutte sportsskader vi behandler er typisk:

  • Ledbånds-, korsbånds-, og meniskskader
  • Skade på sener i fx skulder, fødder og knæ
  • Brækkede ankler eller andre led
  • Forstuvninger

Overbelastningsskader

Overbelastningsskader sker over en længere periode, hvor du fx har belastet et led for meget og gentagne gange. Det er vigtigt at få behandlet overbelastningsskader professionelt, og det er derfor også rigtig vigtigt, at du ikke ignorerer det, din krop forsøger at fortælle dig. Det er både eliteidrætsudøvere og aktive motionister, som kan blive ramt af overbelastningsskader.

De sportsrelaterede overbelastningsskader vi behandler er fx:

  • Løberknæ
  • Golfalbue
  • Springerknæ
  • Tennisalbue
  • Skinnebensbetændelse
  • Cykelskader

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har en sportsskade, og lad os hjælpe dig godt tilbage til din sport.