Børn

Børn kan ligesom voksne opleve forskellige fysiske problemstillinger, som kræver professionel hjælp og vejledning. Vi hjælper børn og deres forældre med en række forskellige aspekter lige fra motoriske udfordringer til hovedpine.

Motorik og koordination

Nogle forældre oplever eller får besked fra fx sundhedsplejerske om, at deres barn har motoriske problemer eller udfordringer med at koordinere kroppen. Vi undersøger bl.a. dit barn gennem leg, og giver vores vurdering af situationen og rådgiver dig om, hvordan du kan hjælpe dit barn.

Sportsskader hos børn

Vi vurderer og rådgiver om sportsskader hos børn og bidrager med specielt tilrettelagte træningsprogrammer, som retter sig præcis mod det enkelte barns skade.

Vækstsmerter

Børn og især teenagere vokser i ryk. Disse vækstryk kan give smerter. Vi hjælper med rådgivning og øvelser, som afhjælper dit barns vækstsmerter.

Hovedpine og rygsmerter

Særligt teenagere kan i perioder have hovedpine og rygsmerter under lektielæsning, eller hvis de fx sidder meget ved en computer. Vi rådgiver i forhold til ergonomi og mere optimale arbejdsstillinger for dit barn eller teenager.

Yderligere kan vi generelt hjælpe og rådgive i forhold til børn og aktivitetsniveau.

Du er velkommen til at kontakte os til en samtale og undersøgelse af dit barn.