Mød vores sommervikar

Sommervikar LineSom noget nyt holder vi åbent hele sommeren. Line vil være en af de unge friske kræfter, der kommer til at hjælpe os henover sommer-ugerne. Hun er netop blevet færdig med sin kliniske eksamen som fysioterapeut, og hun er dermed klar og godkendt til at tage sig af patienter på egen hånd.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af hverdagen på klinikken og til at suge en masse viden til mig fra de mere erfarne kræfter hos Roskilde Fysioterapi, fortæller Line.

Line starter som sommervikar mandag d. 28. juni, og hun arbejder som fysioterapeut på klinikken i to måneder frem til slutningen af august. Vi er rigtig glade for, at Line har sagt ja til at hjælpe på klinikken. Hun er dygtig og et rigtig sødt og behageligt menneske.
Nogle af jer kender måske Line fra receptionen, som hun i to år har passet for os ved siden af sit studie.

Vi håber, at i alle vil tage godt imod Line!