Stort velkommen til Kasper

Vi er stolte og glade for, at vi snart kan byde velkommen til Kasper Bülow som fysioterapeut hos Roskilde Fysioterapi. Selvom Kasper er ny hos os, så er han en erfaren herre i faget. Han har siden uddannelsen som fysioterapeut i 2017 arbejdet i kommunalt og privat regi, alt imens han har taget en kandidatuddannelse i fysioterapi fra Syddansk Universitet OG drevet sin egen virksomhed, hvor han laver kurser og giver sin viden videre til andre fysioterapeuter.

“Min tilgang som fysioterapeut er baseret på den nyeste videnskabelige viden, så du har en sikkerhed for, at din behandling har en dokumenteret effekt. Det er meget vigtigt for mig at komme hele vejen omkring mine patienter og deres problemer i kroppen. Derfor bruger jeg altid god tid på at lytte til dig, så jeg lærer dig og dine udfordringer at kende, da jeg mener, at jeg på den måde kan hjælpe dig optimalt. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet hos Roskilde Fysioterapi,” fortæller Kasper.

Kasper bor i Roskilde, han elsker at dyrke judo og har faktisk været blandt de allerbedste, da han var en del af judo-landsholdet. Når Corona-situationen igen gør det muligt for ham komme på gulvet, glæder han sig til at “få nogle tæsk”, som han selv udtrykker det.

Vi siger stort og varmt velkommen til Kasper, som har første dag på klinikken tirsdag d. 1. september!

Pst! Du kan allerede nu booke en tid hos Kasper, hvis du ringer til vores sekretærer på 46350982